Splittet

Godmorgen derude.

Det har været nogle heftige dage med mange oppe og nedture. Det er faktisk utrolig svært, at tænke på at man skal væk fra ens kære i ét helt år. Nogle tager det meget mere tungt end andre. Især min kæreste, som nok har det sværest. Min mor hun er sådan ok glad, men det er også fordi hun ved hvad der er bedst for mig. Hun knokler røv ud af bukserne med hendes nye firma, så hun kan få en billet til Mallorca hver anden måned, og det skønner jeg simpelhen så meget på.

Min kæreste derimod har det utrolig svært. Hvilket jeg syntes er rigtig svært for mig, at han går og er så ked af det over det. Hvor det er ikke lige altid jeg ved hvad jeg skal sige eller gøre. Jeg har svært ved at glæde mig 100% til at tage afsted. Men jeg ved også, at når man tager sådan nogle valg i livet, så er der nogle der vil blive såret. Men man kan jo heller ikke tilfredsstille alle, selvom man ville ønske man kunne.

For mig selv, er jeg 100% afklaret med at det er det jeg skal. Jeg glæder mig selvfølgelig utrolig meget til at lande på Mallorca og mærke den varme brise. Men jeg tror også jeg har det meget let, for jeg ved at min mor og kæreste kommer og besøger mig så ofte de kan.

Men det gik virkelig op for mig igår, hvor mange følelser der er indblandet i det her. Jeg skal pakke hele mit værelse ned når jeg kommer hjem fra New York, så min mor kan få det. Jeg skal nå at se en masse mennesker når jeg kommer hjem. Jeg skal faktisk nå en hel del ting, og det med at pakke sit liv væk i Danmark ét helt år er faktisk rigtig svært, selvom man ved at man kommer hjem igen osv.

Men alt i alt glæder jeg mig helt vildt! Jeg skal gå og være dejlig brun, hygge mig med børnene, undervise i voltigering, gå på sprogskole og bare ud og opleve noget nyt hver dag.

Hvor priviligeret har man lige lov til at være.

I får lige et lille stemningsbillede, nu når foråret er på vej til DK og jeg snart skal ligge og slikke sol 24/7

Rigtig god lille fredag

-Victoria