Blottet

Jeg har gjordt mig rigtig mange tanker omkrig det her indlæg. Er det noget jeg vil dele med hele verden, eller er det noget jeg vil holde for mig selv? Jeg har stillet mig det her spørgsmål siden jeg var en hel lille pige. Jeg har delt det med personer som har været utrolig tæt på mig og min familie, men der har aldrig været andre der har vidst til det.

Da jeg var en lille pige på 8 år gik i 2 klasse på Engstrand skolen, kom politiet på skolen en fredag formiddag og skulle lære os om forskellige færdselsregler. Som lille barn er det utrolig spændende, det med at politiet kommer, og de har pistoler og man står der med kæmpe store øjne og syntes det er noget af det mest fascinerende.

Da skoledagen var omme, kom jeg hjem til mine forældre og storebror og så kom resten af familie og skulle spise og se “Scenen er din”.

Det skulle være en stille og rolig fredag aften med familien og en masse hygge.

Lige inden programmet startede ringede det på døren, og jeg løb selvfølgelig ud og åbnede. Der stod den søde politibetjent som tidligere havde været på skolen. Når man er så lille, så forstår man ikke lige alt hvad der foregår, men den søde betjent sagde at han skulle snakke med mine forældre og min bror. (Det skal lige siges at min bror er 10år ældre end jeg). Så jeg løb ind i stuen og sagde at politiet var her, og så var den aften sådan set ødelagt.

Min bror røg første gang i spjældet da jeg var en lille pige på 8 år, og har lige siden da været ude i rigtig mange problemer, og er røget ind og ud hele tiden. Det betyder at jeg fra da jeg var barn har skulle besøge min bror i et fængsel, hvilket aldrig nogensinde har været sjovt. Man har altid skulle holde en masse ting hemmelige, og jeg følte mig altid anderledes end alle de andre børn i skolen, fritidshjemmet og til diverse sportsgrene jeg har gået til. Jeg har aldrig ville tale om det, fordi jeg så det som et tabu at min bror har været i fængsel, og fordi jeg ikke ville have at folk troede jeg ville ende som ham, eller se ham som et grimt menneske, for det er han bestemt ikke, selvom han laver en masse lort lidt for ofte.

For et par år siden fik han konstateret skizofreni, som er noget der altid har været i ham. Men det er ikke hos alle, at det bryder frem. Men han har fremprovokeret det med hash og stoffer. Han har været indlagt en del gange på psykiatrisk afdeling og har været mange behandlinger igennem. Men med skizofreni kan man aldrig vide hvad der sker. Hvis han drikker kan han gå fra at havde det sjovt og være den dejligste dreng på jorden, til ikke at vide hvem vi er og så bliver han lige pludselig voldlig. Den frygt er ikke særlig sjov at sidde med. Men alle de ting han gør når det slår klik, er desværre ikke noget han kan styrer, og det er jo forfærdeligt, fordi han er så ked af det mange dage efter.

Jeg skriver dette opslag, fordi min bror de sidste par dage har været eftersøgt. Han kom igår hjem til mig, og sagde at han ville melde sig selv.

Som lillesøster går det ikke op for en, før man skal tage afsked. Jeg ved hvor han skal hen nu, og det er måske meget godt. Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg faldt ud i gråd igår, og kunne slet ikke være i min krop. Jeg ved ikke engang om jeg kommer til, at se ham før jeg rejser væk i 1 år. Systemet er lidt fuckt up i forhold til at besøge de kriminelle. Det er ikke altid let at få besøgstilladelse.

Men opslaget her er egentlig lidt for at vise den følsomme side, at få lettet hjertet og fortælle andre at ingen er perfekte. Alle har altid et eller andet i deres liv, som ikke er det fedeste, og der er rigtig mange som ikke deler det med andre.

Jeg har aldrig været god til, at fortælle min historie. Så der er mange af mine bekendte som ikke havde kunne forstå hvorfor jeg har reageret så voldsomt på nogle ting. Men det er fordi jeg aldrig har fortalt hvad jeg gik og egentlig var ked af det over, for jeg skulle være den stærke pige, som kunne klare hele verden.

Men efter jeg er begyndt at snakke om tingene, føler jeg mig stærkere end nogensinde.

Må i alle have en fantastisk fredag, og få den fedeste weekend.

-Victoria